Preben er træt og sover dårligt om natten. Socialarbejderen prøver at løse problemet ved at forbedre Prebens psykiske helbred. Men det er ikke nok. For socialarbejderen ved ikke, at Preben lider af søvnapnø, fordi han er overvægtig. Dét ved sygeplejersken og lægen.

Lise ender ofte på skadestuen med sår, som skal behandles. Sygeplejersken lapper sårene, men hvordan skal han tackle, at Lise er psykotisk og selvskadende og forhindre, at hun kommer tilbage med nye sår? Dét kan socialarbejderen hjælpe med.

Bedre samarbejde om borgeren

Begge problemstillinger har socialarbejder Anders Hundebøl Friis og sygeplejerske Mette Ganderup Jacobsen skullet forholde sig til på et fælles modul i videnskabsteori på UC SYD. Et modul, hvor det for første gang har været muligt for sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter osv. at læse sammen. For fagpersonerne er afhængige af hinanden, hvis borgeren skal have den bedste behandling.

Han arbejder som familiemedarbejder i Esbjerg Kommune i et familietilbud, der hedder ”Hånd om Familien”. Hér forsøger de at forbedre udsatte familiers psykiske, sociale og fysiske forhold, så de kan forhindre en anbringelse af børnene. Og selvom de i teamet er gode til at bruge hinanden, oplever Anders alligevel udfordringen i ikke at arbejde tæt sammen med andre fagligheder. 

-Nogle gange møder vi borgere, som har nogle sundhedsmæssige problemer, der betyder, at vi ikke kan komme ind og gøre det, vi skal som socialarbejdere, siger Anders. 

Videnskabsteori giver et fælles sprog

Ethvert godt samarbejde starter med forståelse. Derfor har modulet i videnskabsteori i første omgang lært de studerende om de forskellige videnskabsteoretiske retninger. Hér er de blevet kloge på, hvilket paradigme de hver især typisk arbejder inden for, og hvad det betyder for deres måde at se og løse problemer på.

-Jeg er sygeplejerske og er skolet inden for det naturvidenskabelige. Når jeg skal argumentere, skal det kunne måles, vejes og underbygges med hård fakta. Hvor socialområdet arbejder mere inden for det humanistiske og følelsesbetonede, men modulet har lært mig, at der ikke er noget, som er mere rigtigt end det andet, og at de forskellige fagligheder ikke er så forskellige endda, siger Mette.

-Meget af det pædagogiske inden for mit arbejde er jo også gennemsyret af, at det skal være evidensbaseret. I dag kommer der hele tiden ny forskning, som vi som faggruppe skal forholde os til, men modulet har lært mig, hvordan jeg skal kigge på forskningsartikler og vurdere, om det er god eller dårlig forskning, siger Anders og fortsætter: 

Fagligheder samlet på ét sted

På modulet har Mette og Anders fået en forsmag på, hvad det vil sige at arbejde tæt sammen om problemerne. Her er alt fra socialarbejdere, sygeplejersker og lærere blevet sat sammen i studiegrupper, hvor de i fællesskab har skullet løse cases. Og det har ført til nogle ahaoplevelser.

Derfor kan Mette og Anders også begge se idéen i at hive det fælles gruppearbejde med ind på arbejdspladsen.

-Jeg arbejder i et lægehus i Løgumkloster, som lige nu består af læger, en bioanalytiker, en lægesekretær og mig. Det kunne være fedt, hvis vi sidder flere fagligheder sammen, for så vil vi kunne hjælpe borgeren meget bedre. Hvis vi sidder med en patient, som for eksempel er presset af sociale problemer, vil det give så meget mening at have en socialrådgiver i huset. Så vil lægen og socialrådgiveren kunne snakke sammen, og patienten vil ikke skulle gå gennem systemet ad flere omgange, siger Mette.

-I mit team har vi flere gange oplevet situationer, hvor det kunne være en fordel at have haft en sygeplejerske eller læge ansat. Derfor har vi ved den seneste jobsamtale forsøgt at få en sygeplejerske ind i teamet. Og det lykkedes os at finde én, som passede perfekt på profilen, men som desværre ikke kunne på grund af de skiftende arbejdstider, forklarer Anders.

Nye vinkler på opgaveløsningen

Men modulet har også lært Mette og Anders, hvordan de selv kan bruge videnskabsteori som et værktøj til at løse arbejdsopgaverne. De ved nu, hvordan de forskellige videnskabsteoretiske retninger kan bringes i spil og bidrage med nye vinkler på opgaveløsningen.

-Derfor har vi også brug for naturvidenskaben, og jeg synes, vi er blevet gode til at kigge på, hvad der ellers giver mening at trække ind i vores opgaveløsning, uddyber Anders.

I modulets afsluttende opgave har det konkret inspireret Mette til at kigge på et emne som fedme med nye øjne. Ved at have taget udgangspunkt i en model, som behandler fedme som en sygdom, og som fokuserer på en omsorgsfuld behandling og permanent livsstilsændring.

-Vi sygeplejersker er ofte for ”flinke”, fordi vi siger, at patienten skal tage ”små skridt” og gøre det, der virker for ham eller hende i forhold til vægttab. Modellen peger i stedet på at vise omsorg ved at være tydelige og sige: ”Det her er en kronisk sygdom, og jeg har lavet en kostplan til dig, som vil virke, hvis du følger den resten af livet”, siger Mette og tilføjer:

-Fedme er et emne, hvor vi ikke 100 procent kan sige, at noget virker bedre end andet. Specielt, fordi ingen mennesker er ens. Men jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er den naturvidenskabelige tilgang alene, som duer. Og modulet har fået mig til at indse, at jeg kan plukke lidt fra de forskellige videnskabsteoretiske verdener og bruge i behandlingen af mine patienter.